Audon Partners - Corporate finance
   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Transaktion - Tæppeland

Tæppeland  

Audon Partners blev i 2011 engageret som strategisk og finansiel salgsrådgiver for ejerne af Tæppeland, med henblik på at forestå salget af virksomheden.

Transaktionen omfatter salg af samtlige Tæppelands aktiviteter og forretninger. Med transaktionen skabes en ny og stærk aktør, Biva-Tæppeland, på det danske marked for boligindretning

Tæppeland er Danmarks førende kapitalkæde inden for detailhandel med tæpper og gulve med 26 butikker til private kunder samt Tæppeland erhverv, der er en professionel aktør med salg til virksomheder og nybyggeri. Tæppeland beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere og omsætter for ca. 335 mio. kr.


"..Væsentlig stærkere sammen end hver for sig"

”Ved at lægge Biva og Tæppeland sammen opnår vi væsentlige fordele, og forventer at kunne tilbyde endnu bedre produkter og priser til gavn for vores kunder. Desuden kan vi gennemføre nogle væsentlige besparelser, som forbedrer effektivitet og indtjening. Vi tror, at kunderne vil kunne lide vores nye fælleskoncept, hvor de enkelte butikker vil tilbyde et meget bredt udvalg af produkter, som komplementererhinanden godt – møbler og gulvbelægning passer perfekt sammen. Vores to virksomheder bliver væsentlig stærkere sammen end hver for sig,” siger Torben Løvdal, der er adm. direktør i Biva, og fortsætter i den rolle i det nye fælles Biva-Tæppeland.

 

Ny kapital til integrationen

Investorerne bag det nye fælles Biva-Tæppeland tilfører i forbindelse med fusionen det nye selskab godt 40 mio. kr. i ny kapital til at gennemføre integrationen og investere i det nye fælles koncept. Majoritetsaktionæren er fortsat investeringsselskabet ALMC (tidligere Straumur) ligesom også IKEA’s tidligere koncernchef, Anders Moberg, fortsætter som medinvestor. Stifter og hidtidig ejer af Tæppeland, Jørn Jensen, træder ligeledes ind som medinvestor og får sæde i det fortsættende selskabs bestyrelse.

 

 
Nyhedsbreve
Kontakt os
English

 

Audon Partners A/S - Toldbodgade 31, 4 - 1253 København K | Tlf.: 33 43 60 00 - Fax: 33 43 60 10 - E-mail: info@audonpartners.dk