Audon Partners - Corporate finance
   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Transaktion - Danstoker A/S

 

Danstoker A/S solgt til Thermax Ltd.
Audon Partners var finansiel og strategisk rådgiver for Danstoker i forbindelse med salget af virksomheden til den indiske børsnoterede energikoncern Thermax Ltd.

Danstoker koncernen består af Danstoker A/S i Herning og det tyske datterselskab Omnical Kessel und Apparatebau GmbH i Dietzhölztal. Inden for de sidste ti år har Danstoker bevæget sig fra at være en regional producent af industrikedler til at blive en af Europas førende med salgsrepræsentationer i England, Sverige og Chile. Koncernen beskæftiger 220 medarbejdere.

Danstoker får en central placering i Thermax's planer for vækst på det europæiske energi-marked.


Thermax Ltd. har med 4.500 medarbejdere og en omsætning på 800 mio. USD specialiseret sig i produktion af bæredygtige løsninger inden for den internationale energi- og miljøsektor. Selskabet har 19 internationale kontorer, der arbejder på markederne i 75 lande. Thermax producerer de energieffektive løsninger og komponenter på tre fabrikker i Indien og en i Kina.

Bag salget til Thermax står Danstokers aktionærer, der består af en gruppe private investorer og investeringsselskabet Generationsskifte & Vækst.

Danstokers bestyrelsesformand, Peter Tærø Nielsen siger om Danstoker:
"Vi har bragt Danstoker op på et niveau, hvor virksomheden hører til blandt de førende i Europa. For at være sikker på, at Danstoker kan udvikle sig yderligere, har vi fundet det hensigtsmæssigt at sælge til Thermax. Det er en koncern, som kan have glæde af den teknologi Danstoker mestrer og som kan åbne mange nye markeder for Danstokers produkter".

"Vi ønsker, at Danstoker og Omnical skal være vores platform for udviklingen i Europa. Det betyder, at vi gennem Danstoker er i stand til at introducere nogle af vores produkter i Europa, mens vi søger at bringe Danstokers produkter ind på en række nye geografiske markeder. Danstokers avancerede teknologi supplerer vores løsninger på det bæredygtige område", fortsætter direktør Unnikrishnan.

"Vores vision er udvikling i Europa og transaktionen sker på et visionært og fremtidsorienteret grundlag. Overtagelsen får ingen betydning for relationerne til Danstokers kunder, leverandører og medarbejdere", understreger Unnikrishnan.
 
Nyhedsbreve
Kontakt os
English

 

Audon Partners A/S - Toldbodgade 31, 4 - 1253 København K | Tlf.: 33 43 60 00 - Fax: 33 43 60 10 - E-mail: info@audonpartners.dk