|
Audon Partners blev etableret i 1979, og har siden udelukkende arbejdet med rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder. Vi er uafhængige af andre interesser så som revision, kreditgivning eller anden rådgivning, der til tider kan skabe interessekonflikter. Vi arbejder efter devisen "gør det du er bedst til" og gør det hver dag, hver måned, år efter år.
Vi er den danske del af M&A International Inc., verdens førende internationale alliance af rådgivere med speciale i køb, salg og fusion af mellemstore virksomheder. Med 44 partnerfirmaer i 39 lande er M&A International Inc. globalt dækkende og lokalt repræsenteret.
Audon Partners er en af grundlæggerne af M&A International Inc. og indtager dermed en ledende position i den internationale alliance.
Vores kunder er virksomhedsejere, der ønsker at sælge deres virksomhed, koncerner der ønsker at sælge et datterselskab, selskaber der ønsker at købe en virksomhed og kapitalfonde, der ønsker at sælge eller købe en virksomhed.
Den typiske transaktionsstørrelse er DKK 75 mio. - 1,5 mia. og 90% af de virksomhedskøb/-salg vi er involveret i gennemføres i samarbejde med vores internationale partnere i M&A International Inc.
Mission
- Ved salg af virksomhed; at opnå den maksimale pris, som det internationale marked er indstillet på at betale for en virksomhed
- Ved køb af virksomhed; at identificere, forhandle og gennemføre internationale virksomhedskøb, der giver størst mulig synergi
Metode
- Vi kombinerer den globale organisations styrke med den lokale partners fleksibilitet og know-how
- Vi gennemfører internationale salgsauktioner af mellemstore virksomheder, hvor vi finder købere over hele verden
- 90% af vores køb/salg gennemføres sammen med vores internationale partnere med afsæt i 25 års frugtbart samarbejde
- Vi benytter en forretningsmæssig indfaldsvinkel til løsning af opgaverne som supplement til det regnskabsmæssige og juridiske fokus
- Vores arbejdsform er kendetegnet ved nytænkning, omstillingsevne og vedholdenhed
|