Audon Partners - Corporate finance
   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Transaktion - Brøste Holding A/S

 

Brøste er nu en del af den ledende europæiske distributør af specialkemikalier

Brøste har tilsluttet sig den markedsfokuserede paneuropæiske kemikalie-distributionskoncern Azelis i en aftale, der vil tilføre Azelis geografisk dækning i den vigtige nordiske region.

Gennem de sidste fem år har Azelis-gruppen, ejet af Cognetas, aktivt stræbt efter en vækststrategi gennem Europa, og har løbende undersøgt mulighederne for at etablere tilstedeværelse i Skandinavien. Arietti & Partners, M&A International’s italienske partner, der tidligere har rådgivet Azelis ved et køb i Tyskland, var udpeget som primær rådgiver i samarbejde med M&A International's danske og svenske partnere, Audon Partners og Avantus Corporate Finance.


Brøste blev, som ledende distributør af tilsætningsstoffer, ingredienser og råmateriale i det nordeuropæiske marked, identificeret som en ideel kandidat for Azelis.

Brøste har en omsætning på over €120 millioner og leverer råmaterialer og kemikaliespecialiteter fra førende producenter. I selskabets omfattende produktsortiment findes performance-kemikalier (landbrug, industri, vaskemidler, kosmetik, olie-kemikalier), specialkemikalier (polymert stof, tilsætningsstoffer og overfladebelægninger), ingredienser (almene, smags- og sundhedsstoffer og bagning) og salt (vejsalt, madsalt og industrisalt).

Med hovedkvarter i Danmark og underafdelinger i Sverige, Norge, Finland, Island, Polen, de Baltiske lande og Storbritannien, har Brøste mere end 130 ansatte i koncernen.

Hans Udo Wenzel, adm. dir. hos Azelis-gruppen, kommenterede: ”Dette er en betydningsfuld milepæl i realisationen af gruppens ambitioner om at blive en af Europas førende distributører af specialkemikalier. Brøste komplimenterer de sektorfokuserede aktiviteter i Azelis hvilket inkluderer mad, sundhed og kosmetik, veterinær, plastik, gummibelægninger og kemikalieindustrier. Brøste vil sikre os adgang til yderligere markeder i denne vigtige geografiske region.”

Brøste’s adm. dir. tilføjede, “vores iværksættertilgang til at drive virksomhed og vores virksomheds værdier og vision passer godt sammen med Azelis’ kultur. Den dagligdags kontakt med kunder vil forblive den samme, og vil sikre kontinuitet af kendte lokale ydelser. Jeg tror, at vores kunder samt alle vores andre virksomhedspartnere vil drage stor fordel af at være en del af Azelis.”

Selskabet, der blev etableret i 1915, vil fortsætte med at drive virksomhed som Brøste, under det nuværende ledelsesteam, styret af Jens Schrøder.

Den tidligere ejer, Peter Brøste, vil blive et medlem af Azelis Advisory Board og investor i Azelis-gruppen. Denne seneste tilføjelse til gruppen bringer den forventede omsætning for Azelis-gruppen op over €820 millioner i 2005.

 
Nyhedsbreve
Kontakt os
English

 

Audon Partners A/S - Toldbodgade 31, 4 - 1253 København K | Tlf.: 33 43 60 00 - Fax: 33 43 60 10 - E-mail: info@audonpartners.dk